Råd og tips til køkkenbordplader
Bordpladen til køkkenet
Bordpladen er en vigtig del af dit køkken. Hos Nordiska Kök tilbyder vi de fleste typer, og vi hjælper dig selvfølgelig med tips og råd. Du kan købe alle bordplader gennem os, og naturligvis tilpasser vi bordpladens mål, for sikre, at den passer nøjagtigt til dit skræddersyede køkken.
Nedenfor oplister vi nogle af de mest populære valg, når det gælder bordpladernes materialer, samt hvilke egenskaber de hver især har.
Læs mere om Granitkeramik
Bordplade i Kalksten
Kalksten kommer i forskellige varianter – fra det rolige udtryk til det mere levende med masser af variationer og mønstre. Et køkken med en bordplade i kalksten føles ofte eksklusivt, og materialet kan nemt matches med både træ og malede overflader. Bordpladen kan også kombineres med en bagbeklædning i samme materiale, eller hvorfor ikke lade den bevæge sig højt op på væggen for at give køkkenet sit helt eget udtryk? Vær gerne opmærksom på, at kalksten er særligt følsom overfor syre og derfor kræver imprægnering.
Læs mere om, hvordan du kan passe på din bordplade.
Nedenfor finder du et udvalg af de mest populære kalkstenvarianter.
Bordplade i Marmor
En bordplade i marmor er et klassisk valg. Marmorens smukke årer kan være med til at give dit køkken et personligt præg, og i de senere år er marmor kun blevet endnu mere populært, ikke kun til arbejdsflader, men også til at beklæde vægge og køkkenøer, hvor flere og flere vælger kontrastfyldte og farverige marmorvarianter. Dette kan være med til at give køkkenet touch af luksus og lidt ekstra kant og karakter. Man bør være opmærksom på, at en marmorplade, ligesom kalksten, kræver imprægnering, men med regelmæssig pleje vil stenen forblive stort set uændret over tid.
Læs vores store marmorvejledning for at lære mere om marmor.
Nedenfor finder du et udvalg af smukke marmorvarianter, som du kan bestille gennem os hos Nordiska Kök.
Bordplade i Kvartsit
Kvartsit er en natursten, der skiller sig ud på grund af sin uovertrufne slidstyrke. Med sin hårdhed og tætte struktur, der sågar overgår granit, er kvartsit det ultimative materiale til bordplader i køkkenet, hvor slitagen typisk vil være stor. Derudover tåler kvartsit uden problemer varme. Med netop dette stenmateriale kan dit køkken få et tidløst og elegant udtryk, samtidig med, at det er godt rustet til at møde kravene fra det daglige brug.
Nedenfor er et udvalg af bordplader i kvartsit, som vi tilbyder hos Nordiska Kök.
Bordplade i Granit
Granit er et af de mest slidstærke naturmaterialer, og det tåler både varme, ridser og stød. Det klassiske stenmateriale findes i flere farver og mønstre, som f.eks. den smukke Lemon Ice. Granittens mønster er ofte levende og unikt, og er dermed velegnet, hvis man ønsker at give sit køkken et personligt præg.
Nedenfor ser du et udvalg af granitsten, du kan bestille gennem Nordiska Kök.
Bordplade i Terrazzo
Terrazzo er et miks af flere forskellige stentyper, herunder knust marmor blandet med cement. Resultatet er et slidstærkt og holdbart materiale, der minder om natursten og som kan fås i næsten enhver farvekombination, hvorved man har mulighed for at give sit køkken et personligt præg.
Nedenfor finder du et udvalg af Terrazzobordplader.
Bordplade i Rustfrit stål
Rustfrit stål er et tidløst materiale, der gennem årene er forblevet populær. En bordplade i rustfrit stål er derfor det oplagte valg til en bred vifte af forskellige køkkentyper, og pladerne i netop dette materiale kan produceres i forskellige tykkelser. Desuden kan der laves en rundet kant mod væggen, og der kan arbejdes med forskellige overfladebehandlinger, som matcher netop din smag. Vi samarbejder blandt andet med producenterne Purus og Decosteel, når det gælder rustfri bordplader.
Den rustfri plade kan produceres uden synlige samlinger, både i hjørnerne og omkring integrerede vaske i samme materiale. Materialet er ikke kun smukt, men også praktisk; det er nemt at holde rent og tåler varme.
Nedenfor ser du, hvordan en bordplade i rustfrit stål kan kombineres på forskellige måder.
Bordplade i Komposit
At vælge kompositsten som materiale til køkkenet kan være fordelagtigt af flere årsager. For det første er kompositsten kendt for at være modstandsdygtig, eksempelvis overfor pletter, hvilket betyder, at den holder sig smuk længe og kræver mindre vedligeholdelse end andre stentyper. Kompositstenens robuste hårdhed gør desuden, at den kan modstå ridser og skader fra køkkenredskaber, hvilket gør, at den undgår synlige slidspor.
Derudover kommer kompositsten fra blandt andet Cosentino i et bredt udvalg af farver og mønstre, hvilket gør det muligt at finde netop den type, der passer perfekt til netop dit køkkendesign.
Nedenfor ser du både lyse og mørke kompositsten.
Bordplade i Granitkeramik
En bordplade i granitkeramik er det ultimative valg for den, der søger det mest holdbare materiale på markedet. Det unikke materiale består af en sammensætning af sand, ler, sten og naturlige farvestoffer, som derefter brændes ved ekstremt høje temperaturer.
Keramik er nemt at rengøre og har en uovertruffen holdbarhed; dens hårdhed overgår sågar granit, hvilket betyder, at den er ekstremt modstandsdygtig overfor ridser og slid. Derudover kan varme stegepander og ovnfaste fade placeres direkte på overfladen uden at forårsage skader.
Vi tilbyder bordplader i granitkeramik fra blandt andet Bricmate.
Almindelige spørgsmål om bordplader:
Hvilken type bordplade er bedst til køkkenet?
Det bedste materiale til en bordplade i dit køkken er først og fremmest en smagssag – det afhænger af brugen og dine præferencer. Kalksten er smukt, men kræver vedligeholdelse, mens en bordplade i eksempelvis granitkeramik er slidstærk og tåler daglig brug uden at blive synligt påvirket.
Hvilket materiale til en bordplade er mest holdbart?
Granit er meget slidstærkt og modstår ridser og slitage, og har du brug for en bordplade, der kan klare hårde betingelser, vil det derfor ofte være det anbefalede materiale. Marmor er også slidstærkt, men mere følsomt over for syre og stærke rengøringsmidler. Desuden er sammensatte materialer som Terrazzo og granitkeramik særdeles holdbare, mens rustfrit stål er både hygiejnisk og let at vedligeholde.
I vores guide kan du læse mere om, hvordan du bedst plejer din bordplade.
Kan jeg bestille en bordplade gennem Nordiska Kök?
Ja, du kan købe bordplader fra os hos Nordiska Kök, når du bestiller et køkken. Vi hjælper dig gerne med inspiration og rådgivning forud for dit valg.
Hvad koster en bordplade til køkkenet?
Prisen på bordplader varierer afhængigt af tykkelse, længde og materiale. Vi hjælper dig med at sammenligne dine muligheder, og du er velkommen til at bestille bordpladen gennem os hos Nordiska Kök.
Hvor tyk skal en bordplade være?
De fleste bordplader er lavet med en tykkelse på 20-30 mm, men der findes også tyndere og tykkere varianter. Rustfrit stål kan leveres endnu tyndere, hvis man ønsker et særligt slankt udtryk.
Med hvilke dimensioner kan jeg få bordpladen?
Da vores køkkener er fuldt tilpassede og bygget efter dine ønsker, er vores bordplader det naturligvis også. Du kan bestille fuldt tilpassede bordplader gennem os, hvis du ønsker det, og hvis du vil bestille selv, er det også muligt. Vær opmærksom på, at der kan være visse naturlige begrænsninger, især når det gælder længden på natursten.
Ønsker du flere råd og tips? Læs vores guide til valg af bordplade til køkkenet.
Sådan vælger du den rigtige bordplade
Hvad skal du overveje, når du vælger en bordplade? Læs mere i vores guide, hvor vi også lister fordele og ulemper ved de enkelte bordplader.
Sådan passer du på din bordplade
Med den rette pleje og eftertænksomhed kan du forvente, at din bordplade vil se godt ud i mange år. Læs mere i vores guide til, hvordan du bedst plejer din bordplade.
Guide - Sådan passer du på din bordplade
Du er velkommen til at kontakte os!
Vores køkkener produceres lokalt på vores snedkerværksted uden for Göteborg – helt fra bunden og baseret på vores kunders behov og ønsker. Alle vores køkkener kan fås i valgfrie farver og flere forskellige materialer. Hvert eneste skab og hver eneste skuffe tilpasses efterfølgende efter mål og udformning for at skabe præcis det skræddersyede udtryk, vi er kendt for.
Velkommen til at kontakte os.